BORGERPANELET

Et borgerpanel er en løst tilkoblet følgegruppe. Borgerpanelet består af udvalgte personer fra lokalsamfundet eller fra det eksterne netværk, som har berøring med lokalsamfundet.

Et borgerpanel bruges på forskellige måder:

  • Som ressourcegruppe, hvorfra man kan trække kompetence ind til specifikke opgaver
  • Som en høringsgruppe, man kan rette henvendelse til for at få sparring og input til BLUProcessens forskellige opgaver
  • Som et representantskab, der i sidste ende skal godkende BLUPlanen og være med til at føre den ud i livet

Borgerpanelet etableres i løbet af den første FRAMING fase. En god anledning til at samle et borgerpanel kan være, når man går igang med at lave sin forventningsafstemning og ellers ifm. den næste scanningsfase. Man vil her have noget konkret at trække dem ind til og få sparring på.

Borgerpanelet forventer vi også er kernegruppen af frivillige til de to borgermøder, hhv Fremtidsværkstedet og BLUPlanens realisering.

Borgerpanelet forestiller vi os består af 20-60 personer, der er udvalgt efter følgende kriterier:

  • Repræsentanter fra forskellige fællesskaber i landsbyen: foreningerne, institutionerne, virksomhederne, projektgrupperne og lignende
  • Centrale ildsjæle og funktionspersoner i landsbyen, ex fundsraiseren, præsten, halbestyren, skolelederen, politikkeren, kogekonen, landsbytossen, landsbykasseren, et. cet.
  • Ressourcepersoner og lokale mæcener, ex direktøren, landmanden, den lokale entreprenør, murermester, tømrer, økonomiske doner, samfundsstøtten, IT nørden, landsbypedellen, og lign
  • De unge og nytilflytterne, hjemmeboende teenagere og studerende, fraflyttede studerende, nye tilflyttere, børnefamilierne et.cet.
  • Dem der altid har boet der, dem med den lange historie i byen, måske er de barnefødt i byen

Vi foreslår at I kontakter dem med en introduktionsmail og en invitation til et Zoom møde, hvor I fremlægger jeres foreløbige tanker og feks. resultat af Jeres forventningsafstemning med formål og tidsplan. BLUP sekretariatet hjælper gerne med at facilitere onlinemødet.

Dernæst holder I kontakt med borgerpanelet via en mailliste eller facebookgruppe der løbende orienteres om fremdriften i BLUProcessen.

 

Hvorfor?

Der er tre forskellige aspekter som kan overvejes når man etablere sit borgerpanel

  1. det demokratiske aspekt
  2. det kvalificerende aspekt
  3. det involverende aspekt

 

ad .1: Det demokratiske aspekt

Vi lider af et stigende demokratiske underskud. De politiske partier som har været fundamentet for det repræsentative demokrati har forsvindende få medlemmer og debatten føres på mere og mere populistiske platforme. Hvis vi ikke begynder at etablere en debatkultur og en debat struktur hvor så mange som mulig har indflydelse på de beslutninger der tages, så vil demokratiet miste sin legitimitet og tillid fra befolkningen.

Et borgerpanel som skabes med det formål at brede debatten ud til så mange som muligt. Borgerpanelet kan være med til at mobilisere lokalsamfundet som en demokratisk arena for et fremtidigt demokrati (kilder 1, 2, 3, 4, 5).

  • Hvad kan man bruge borgerpanelet til demokratiudvikling:  afholde digitale spørgeskemaundersøgelser, gennemføre tematiserede workshops med ex 12-16 borgerpanel-deltagere, afholde afstemninger, få høringssvar fra
  • Hvad skal man være opmærksom på: ikke at lave et pseudo-panel man ikke bruger, at få så bred en repræsentation som muligt, hele tiden at informere

 

ad. 2: Det kvalificerende aspekt

Verden bliver mere og mere kompleks. De beslutninger der tages på alles vegne kræver mere og mere indsigt og varer kortere og kortere før nye beslutninger skal tages. “Alting flyder”, som de gamle grækere sagde. Vi har derfor brug for at hver sag bliver belyst fra flere vinkler og vurderet med al den viden vi kan skrabe sammen.

Hvis man etablere et borgerpanel med det formål at få input fra så mange som mulige vinkler og med al den kompetence som lokalsamfundet besidder, vil man kunne kvalificere de beslutninger som skal tages på alle vegne.

  • Hvordan kan man kvalificerer en BLUP med et borgerpanel: kortlægge borgerpanelets kompetencer og netværk, spørge specifikke borgerpaneldeltagere om deres viden på et område, inddrage specifikke kompetencer til underudvalg og mindre workshops
  • Hvad kan gå galt: videnspersoner overtager beslutningsprocessen, man kan ikke stille de rigtige spørgsmål fordi man ved for lidt og derfor får svar som man spørger dem der “måske” ved noget

 

ad. 3: Det involverende aspekt:

Den gamle foreningsfrivillige er ved at dø ud, men frivilligheden er ikke på tilbagetog. Den finder bare nye former. Mange oplever at det er sværere at besætte de traditionelle bestyrelsesposter og at generalforsamlinger trækker færre og færre. Vort solide gamle foreningsdanmark lider.

Hvis man etablere et borgerpanel med det formål at involvere flere i det frivillige arbejde, vil man arbejde strategisk med udvikling af frivilligheden i lokalsamfundet.

  • Hvordan kan man øge frivilligheden med et borgerpanel: flere føler sig involveret(spurgt), det bliver nemmere for dem der ikke normalt troppe op til frivilligt arbejde at komme med, man øger med indsigten også nysgerrigheden og deltagelsen, ‘banke’på’ princippet man professionaliseres med et borgerpanel, frivillighed skal trænes hvis man ikke kender det fra barnsben af, stil forventning om at borgerpanelet deltager i de borgermøder som afholdes i BLUP regi
  • Hvad skal man være opmærksom på: ikke at kræve for meget i starten,  at informere mere end man kræver svar/involvering, at ‘hyre’ borgerpaneldeltagere fra alle trin på den nedenstående trappe, får så bred et representation som muligt, ikke kun at hyre ‘vennerne’

.

 

TIPS til etablering af BORGERPANEL

  1. Beslut at hvert styregruppemedlem til næste møde skulle komme med 10 forslag til et Borgerpanel.
  2. Kig lokalsamfundets Facebookgruppe igennem for at finde medlemmer man ikke nødvendigvis kender på forhånd.
  3. Den første ‘lille’ gruppe af ca 12-16 borgerpaneldeltagere, inviteres til en workshop hvor de bliver involveret i specificere formål og strategi med borgerpanel.
  4. Opfordre de første borgerpaneldeltagere til at foreslå nye borgerpaneldeltagere, altså involver de første i finde de næste.
  5. Start med at informere bredt til lokalsamfundet om formål med BLUP’n og ønsket om at etablere et borgerpanel, inden i går direkte til værks og henvender Jer til udpegede kandidater.
  6. Gør det at sidde i et borgerpanel til en VIP  funktion. Kæl for borgerpaneldeltagerne og henvend Jer til dem ærefuldt, da de jo gør et repræsentativt og vigtigt job for alle.

 

Link til video om borgerpanel