“Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”, sagde den danske filosof K.E. Løgstrup,

… og hvis man skal omformulere det til vores dataindsamling kunne det være:

“Når man stille et spørgsmål til en anden, involvere man vedkommende og sætter en fælles proces igang.”

Derfor er den egentlige dagsoden med kortlægningsfasen, at få stillet gode og relevante spørgsmål og derigennem involvere så mange som muligt i den fælles BLUP.

Man kan som lokalsamfund stille spørgsmål til sin kommune, men man kan også stille spørgsmål til sine egne medborgere.

  • Kommunen ligger inde med rigtig mange data og har desuden mulighed for at trække mange data fra eksterne databaser. Men data kan ofte være svære at få finde frem til, selv for den kommunale medarbejder I henvender Jer til. Vær præcis med Jeres spørgsmål til kommunen eller inspirer din kommune med eksempler fra andre kommuner.
  • Men I skal ikke underkende den viden I selv kan samle ind om Jeres lokalsamfund, uden at skulle spørge andre end Jeres egne medborgere. Ved at stille spørgsmål til Jeres egne medborgere, involvere I dem i den fæles BLUP samtidig med at I alle bliver klogere på Jer selv.

Dataindsamling tilvejebringer en lang række informationer, som i sig selv ikke er meget værd – de giver først værdi for en undersøgelse, når de analyseres og vurderes i forhold til undersøgelsens formål. De fremkomne data skal igennem en behandlingsproces, før man kan ud drage konklusioner af undersøgelsen – der skaber handling.

VIGTIGT. vær klar på formålet/fokus med dataindsamlingen, før I laver den.

Test af dataindsamlingen

Det er naturligvis uhensigtsmæssigt at sætte en stor undersøgelse i gang uden at være sikker på, om de indsamlede data vil kunne bruges til noget. Derfor er det en rigtig god ide at afprøve spørgsmålene ved hjælp af en pilottest.

Nedenfor er vist nogle forslag til pilottest – de af hænger selvfølgelig af den valgte dataindsamlingsmetode:

  1. Interview: Udfør et prøveinterview eller flere interview og vurder derefter, om du får de informationer, du har behov for. Det kan være, du må ændre på spørgsmålene, rækkefølgen eller der er andre faktorer, som har påvirket interviewet.
  2. Spørgeskema: Bed en testgruppe om at udfylde dit spørgeskema og vurder derefter svarene. Er spørgsmålene rigtigt forstået, og kan du relativt nemt kategorisere og registrere svarene?
  3. Observationer: Observer fx en kollega, nogle situationer e.l., der kan være repræsentative for den egentlige undersøgelse.
  4. Materialet: Undersøg, hvorledes de informationerne blev ind samlet og til hvilket formål, og vurder igen om dataene kan anvendes til undersøgelsen.

Strukturering af data

Ved opsætningen af data skal du være opmærksom på at finde en systematik – den finder du ofte i din teori/model. Du kan bruge de 17 Landsbymål, eller 4 delingen i Bryullupslagkagen som en struktur. Du kan også bruge andre teorimodeller som inddeling – fx Leavitts diamant – til at give dig selv og læseren af de data der skal formidles et overblik over dine data. Det bliver naturligvis også det du analysere og vurderingere data udfra.

Inspirationer:

Hvornår skal du vælge fokusgrupper  frem for individuelle interviews 

Hvilken metode skal du vælge til brugerindsigt?

Skal du vælge en spørgesskemaundersøgelse eller ej?

5 tips til at skabe et godt spørgeskema

Hvordan involvere vi de unge