UNDER KONSTRUKTION …….. stay tuned.

Vi er ved at udvikle en metode til kortlægning af et lokalsamfunds bæredygtighed. Giv gerne din feed back på nedenstående tanker.

……..

 

Hvor bæredygtigt er lokalsamfundet idag?

Som en start på en Bæredygtig Lokale UdviklingsProces er det relevant at kortlægge udgangspunktet. Dvs hvordan lokalsamfundets bæredygtighed ser ud idag.

Spørgsmålet er hvordan vi gør det?

I FNs Verdensmål (også kaldt bæredygtighedsmålene) ligger der en liste af målbare indikatorer og i en større undersøgelse har man faktisk fundet at Danmark ligger som nummer et i verden. Ikke så ringe.

Når man løber indikatorerne igennem er det da også svært at finde noget der er særlig relevant på landsby niveau. Men hvis man omformulere nogle af målene og indikatorerne kommer det alligevel til at give god mening – selv på landsbyniveau. FNs Verdensmål er jo tænkt som et ledelses- og udviklingsværktøj for en bæredygtig udvikling og ikke som et mål tyrani.

Vi foreslår derfor en forsimpling af de 17 verdensmål i følgende 4 katagorier hvor de 17 Verdensmål i en tilpasset form er underkategorier.

Grafikken og inddelingen er udviklet af Stockholm Resillient Center som har kaldt det en bryllupslagkage. De har valgt de 4 indbyrdes afhængige niveauer med den nederste som forudsætning for de andre.

  1. Klima og biodiversitet (Biosphere)
  2. Sociale og kulturelle forhold (Society)
  3. Erhverv og økonomi (Economy)
  4. Partnerskaber

Vi har desuden hentet inspiration fra Vores Mål, der er det officielt danske forsøg på at beskrive verdensmålene som nationale mål for Danmark. Her angives indikatorer for hvert Verdensmål og en vurdering fra Danmarks Statestik på hvor langt vi er. Altså en form for kortlægning, på nationalt plan.

Men hvad hvis vi ser på landsbyniveauet?

Der er ingen som har forsøgt at omsætte Verdensmålene til et kortlægningsredskab for et mindre lokalsamfund. Enkelte lokalsamfund har brugt Verdensmålene til udviklingsplaner, men ikke til kortlægning. I Landsbyklyngen Langhøj har de f.eks. brugt verdensmålene som ramme for en brainstorm på bæredygtige initiativer og i den lille landsby Tversted har de lavet en Lokal Udviklingsplan med reference til Verdensmålene. På den baggrund har Tversted endda kaldt sig for Verdensmålslandsby.

Vi mangler dog et lokalt kortlægningsredskab og tror at det er muligt. Som Kirsten Sydendal, lokal ildsjæl fra Fejø, Årets Landsby 2018, har sagt: “Hvis jeg bare vidste hvor bæredygtige vi er idag, så vil det virke motiverende som lokalsamfund, at finde løsninger der kan forbedre det”.

Det forsøger vi med det følgende tiltag.

Vi anbefaler at I forholder jeg kreativt og kritisk til vores oplæg og sammen med os finde ud af hvad det er relevant at stille spørgsmål til og hvordan et evt svar kan se ud eller formidles.

 

  1. Klima og biodiversitet
    1. Klima indsatsen (#13):
      1. Er der et beredskab i tilfælde af klima- og naturkatastrofer som oversvømmelse, pandemier, orkaner o.lign.
        • Hvordan har I f.eks. håndteret COVID-19 som lokalsamfund?
        • Hvordan er kloakeringen dimensioneret ex. ifm. skybrud.
        • Er der lokale ressourcer der kan trækkes på i tilfælde af snestorm, ildebrand, oversvømmelser?
      2. Er der en lokal strategi for bæredygtighed som tager afsæt i en kommunal bæredygtighedsstrategi?
        • Find ud af hvilken strategi for bæredygtighed din kommune har.
    2. Det lokale hav (#14):
      1. I hvilken tilstand er de lokale vandløb som afleder til havet?
        • Undersøg om vandløbende bruges til fiskeyngel eller af lystfiskerere.
        • Find ud af hvem der passer og tilser vandløbende.
      2. Forurening af vandløbene
        • Find ud af om der udledes spildevand til vandløbene fra husholdninger eller industri. Kommunen ligger inde med data.
    3. Biodiversitet (#15):
      1. Hvor vilde er I? På det offentlige fællesarealer, i de private haver og i landskabet omkring jer?
        • Århus Universitet har udviklet dette Scorekort  Før man går i gang med at forbedre biodiversiteten, er det godt at se, hvordan arealerne scorer som udgangspunkt. Tag f.eks. udgangspunkt i private og offentlige arealet – fordi det er dem vi har direkte indflydelse på. Med scorekortet i hånden kan du give byens grønne arealer en vurdering af, hvor naturvenlig den er ift. levesteder for forskellige arter.
      2. Skov og naturområderne:
        • Hvor megen skov og fri natur er der i lokalsamfundet?
        • I hvilken tilstand er naturarealerne?
        • Hvordan er adgangen? Hvordan bruges naturen af lokalbefolkningen?
    4. Vand ressourcen (#6):
      1. Tillledning: Hvor kommer drikkevandet fra? Hvor mange har private boringer? I hvilken tilstand er de lokale boringer?
        • Kommunen ligger inde med data.
      2. Afledning: Hvordan afledes regnvandet, lokal nedsivning eller fjernes det? Hvordan håndteres det brune vand?
        • Kommunen ligger inde med oplysninger.
      3. Overfladevandet: Hvordan passes og tilses overfladevandet i lokalområdet, dvs åer, søer, gadekær? Hvordan berøres økosystemerne i og omkring overfladevandet?
        • Har I lokale aftale?
        • Hvilke lodsejere er involveret og hvad gør de?
  2. Sociale og kulturelle forhold
    1. Sårbarhed og omsorg (#1):
      1. Hvordan er lokalsamfundet karakteriseret mht. antal gamle, ensomme, sårbare og udsatte i lokalsamfundet? Hvordan fordeler procenten af forskellige befolkningsgrupper sig?
        • Indsaml data dels fra kommunen, plejecentre, sundhedspersonale, kirke og andet lokalt kendskab.
      2. Er der lokale instanser, grupper, netværk, kirker o.lig. som yder en frivillig lokal indsats overfor denne gruppe af borgere?
        • Træk primært på det lokale kendsskab, evt også nærliggende frivillighedscentre, kirker, aftenskoler, foreninger.
    2. Fødevarerproduktion (#2):
      1. Hvilken form for fødevarerproduktion kendetegner Jeres lokalområde? Store, små, heltids, deltids landbrug?
        • Kontakt de lokale lodsejere, de har som regel selv et godt overblik over deres kollegaer. Eller konsulenter fra landboforeningen.
      2. Har I fællesarealer med køkkenhaver, kogræsserlaug, madspildsordninger, komposterig eller lignende?
      3. Er der lokal afsætning fra lokale fødevarerproducenter?
    3. Sundhed og trivsel (#3):
      1. Hvordan er trafiksikkerheden?
        • Indhent data både fra kommunen, samt Jeres eget kendskab.
      2. Hvor langt er det til sygehus/læge?
        • Visualiser afstandene på et kort
      3. Kan der siges noget om den generelle sundhedstilstand blandt lokalbefolkningen, mht ernæring, rygning, alkohol, stofmisbrug og motion?
        • Rygning, ernæring og motion hænger ofte sammen med omgangskreds, nærliggende aktivitetstilbud, evne til at motivere og involvere andre og. lign.. Derfor vilen afdækning af hvordan man lokalt bliver påvirket af rygestop, madlavning, sundmad apostle, bevægelsestilbud være relevant at se på fra et helikopterperspektiv.
      4. Er lokalsamfundet alle steder trygt at færdes i?
        • Vi mener med dette at det kan være at uromagere har det med at samles, at mørke og uoplyste steder har det med at virke afskrækkende, at man undgår visse øde steder et cet.
    4. Uddannelsesniveau (#4):
      1. Kan der siges noget om lokalbefolkningens generelle uddannelsesniveau?
        • Egen vurdering. Er lokalbefolkningen af historiske grunde præget af landbokultur, arbejderkultur, akademikerkultur, ungdomskultur eller blandet. Det har ofte en afsmittende indflydelse på  uddannelesniveau eller uddannelsesretning.
      2. Hvordan har de unge adgang til at tage uddannelse, både grunduddannelse og videregående?
        • Evt et kort der viser de uddannelsessteder eller uddannelsesbyer man søger.
      3. Er der unge i lokalsamfundet som mistrives og ikke kommer uddannelses- eller jobmæssigt videre?
        • Egen vurdering. Ofte præger de unge hinanden. Både hvad angår uddannelsesretning og lyst til uddannelse.
      4. Er der en form for lokal folkeoplysningsaktivitet der har til formål at uddanne og inspirer lokalbefolkningen,
        • ex. aftenskoler, foredragsforeninger, studiekredse?
    5. Kønsrelaterede aktiviteter (#5):
      1. Er der kønsopdelte aktiviteter i lokalsamfundet,
        • ex herre- eller kvindeklubber, madlavning for mænd, gymnastik for kvinder et.cet.?
      2. Har man forholdt sig kritisk til ligestilling.
        • Egen vurdering, evt. har der været afholdt debatmøder eller foredrag om #MeTo debatten, sexchikane eller lignende?
    6. Energiformer (#7):
      1. Hvilke opvarmningskilder findes der,
        • ex. antal olie/gasfyr, brændeovne, varmepumper, pillefyr mv? Kommunen kan trække data fra BBR-registret og levere dem til jer.
      2. Hvordan fordeler energiforbruget sig mellem individuelle og kollektive energiløsninger?
        • Egen vurdering, kunne evt være fælles fjernvarme, solcelleanlæg
    7. Robust lokalsamfund (#11): 
      1. Hvordan er huspriser & indkomstniveau?
        • Kommunen kan levere data.
      2. Hvordan arbejder I med inklusion,
        • dvs velkomst af nytilflyttere, fastholdelse, involvering?
      3. Hvordan er adgangen til grønne arealer, frie mødesteder, rekreative områder?
        • Egenvurdering
      4. Er der en plan for hvordan man i fællesskab håndterer lokale naturkatastofer ex, ildebrand, orkan, oversvømmelse, skybrud, snestorm?
        • Egen vurdering
      5. Hvordan er mulighederne for transport ex adgang til offentlig og privat transport, fællestransport, særlige initiativer?
        • Egenvurdering
      6. Er der særligt bevaringsværdig kulturarv i området ex. bygninger, oldtidsminder, historiske steder et.cet.?
        • Egen vurdering
      7. Hvordan håndteres lokalsamfundets miljøbelastning mht affaldsløsninger, luftforurening?
        • Egen vurdering er kommunale dialog
      8. Hvordan ser lokalplanen ud?
        • Den lokalplan som kommunen har liggende for Jeres område
      9. Er der områder med klausuler for hvordan man skal bygge, indrette, fremstå, passe vejstrækninger eller lignende?
        • Indhent info fra kommunen
    8. Tryghed og transparens(#16):
      1. Tryghed: Er der anledning til at være opmærksomme på evt utrygge områder at færdes i? Er der specielle tiltag til fremme af den lokale tryghed, minimere kriminalitet, sorggrupper, retshjælp o.lign.?
      2. Transparens: Er de beslutninger der tages i lokalsamfundet på alles vegne, involverende og gennemskuelige?
      3. Offentlige institutioner: Hvilke offentlige institutioner findes der og evt. udfordringer?
      4. Frivillige foreninger og fællesskaber: Hvilke frivillige foreninger og fællesskaber findes der i jeres landsby og omegn?
      5. Mødesteder: Hvilke mødesteder findes der – og hvad er jeres væsentligste arrangemeter og samlingspunkter?
      6. Kultur: Hvad kendetegner landsbyens kultur, og hvad er den kendt for? Hvordan er sammenholdet?
  3. Erhverv og økonomi
    1. Erhvervsliv (#8):
      1. Hvordan ser den erhvervsmæssige sammensætning ud? Hvad er de væsentligste  virksomheder.
      2. Har lokalsamfundet en strategi eller initiativer for erhvervsudvikling ex. lokal turisme, kontorfællesskaber, erhvervsnetværk, lokal afsætning af lokale fødevarer og lign.?
    2. Digital infrastruktur (#9):
      1. Hvordan er tilgængeligheden til internet og mobildækning? Hvordan er borgernes brug af og adgang til den digitale infrastuktur og kommunikation med lokalråd, kommune og eboks.
      2. Ligheden i lokalsamfundet (#10):
      3. Hvordan vil I betegne lighed/uligheden i lokalsamfundet sammensætning mht indkomstniveauer, befolkning, ex etnicitet, kulturel baggrund, til- og fraflytning/fastboende, aldersspredning?
        1. Hvordan er adgangen til de lokale institutioner, ex har alle økonomisk lige adgang, diskrimineres der mellem befolkningsgrupper?
        2. Hvordan er muligheden for at flytte til og flytte fra området, ex. er det nemt er købe hus, nemt at sælge eller..?
    3. Affald og forbrug (#12):
      1. Er der tiltag til minimering af madspild, ex skaldeordninger, deling af lokal overproduktion/indkøb,  o.lign.?
      2. Hvordan håndteres affaldet, ex kommunale affaldsordninger, lokale opsamlingssteder, fælles affalds arrangementer, årlige affaldsindsamlinger langs veje osv?
        1. Gør I som ‘man’ plejer eller har I gang i nogle særlige initiativer? Mange affaldsselskaber vejer affald ved afhentning uden dog at bruge data til noget. Kontakt jeres affaldsselskab og hør om I kan få data for en tilfældig måned for jers landsby + kommunens gennemsnit.  Hvordan ligger I i forhold til resten af kommunen?
      3. Er der fællesindkøbsordninger?
      4. Er der lokale oplysningskampagner til fremme af bæredygtig forbrug?
  4. Partnerskab
    1. Hvordan samkoordineres det lokale samarbejde mellem institutioner, foreninger, virksomheder, grupper og projekter?
      1. Er der en organisering på tværs af foreninger, virksomheder, institutioner og helt almindelige mennesker?
      2. Laver I koordinerede indsatser gennem et stærkt lokalt engagement og og samarbejde?
      3. Arbejder I sammen om at finde fælles løsninger, der kommer alle til gode – og hvor de stærke hjælper de mindre stærke
    2. Foreningernes evnen til at fundraise deres økonomi. Løber det rundt?
    3. Hvordan fungere det interne og eksterne netværk?

 

UNDER KONSTRUKTION…………… stay tuned