TRENDSPOTTING

De beslutninger vi tager idag har stor betydning for hvordan vores landsby er om 10 år. Udslukt eller levende. Derfor er det relevant at arbejde med trendspotting og forståelsen af hvad der driver eller kan komme til at drive den lokale udvikling i fremtiden.  

Det er dog nødvendigt ikke kun at se på de helt overordnede megatrends, men at forstå de drivkæfter der også er med til at forme vores lokalsamfund på kortere sigt. De kan inddeles i 4 kategorier (Kilder 1). 

  1. Globale megatrends
    • En global megatrend er overordnede strømninger som samfundet er underlagt over lang tid, ex 5-15 år. Grundlæggende taler man om sociale, økonomiske, klimatiske og teknologiske megatrends.
  2. Regionale trends
    • Er  mellem til langtrækkende tendenser på nationalt eller kommunalt plan, som ikke nødvendigvis har indvirkning på de globale megatrends. Politiske strategier, kulturel særegenheder, organisatoriske initiativer og lignende der påvirker den regionale udvikling.
  3. Lokale tendenser
    • består af lokale påvirkninger som kan opstå over kort tid. De lader sig derfor ikke altid forklare udfra et megatrend perspektiv og kan afhænge af lokale handlinger og initiativer. Afhængig af deres natur, kan de blive starten på en regional eller global megatrend.
  4. Wild cards
    • Er pludseligt opståede indvirkninger der i samtiden synes urealistiske eller uforudsigelige, men – hvis de opstår – kan have en voldsom disruptiv påvirkning.

EFTER CORONA

Vi bevæger os imod en efter-corona periode hvor de megatrends vi har kunnet observere i flere år nu slår igennem kraftigere end forventet før-corona. Corona er et globalt wild card, der skubber til de megatrends vi havde set før. Digitalisering, globalisering, urbanisering for at nævne nogle få. Det påvirker også livet i de små lokalsamfund. Enten bliver vore landsbyer rammen om markant nye muligheder eller det modsatte. 

I det følgende lister vi en lang række megatrends op, som kommer til at præge fremtiden, med specielt fokus på livet i landdistrikterne de næste 5-10 år.

Ikke alle megatrends vil få lige stor betydning i alle lokalsamfund. Vælg derfor at koncentrer Jer om dem I forventer vil få størst betydning hos Jer og brug dem som input til udviklingen af et lokalt scenarie for fremtiden.

Vi har inddelt i fire kategorier efter FN’s 17 Verdensmål:


MEGATRENDS og tendense

  1. Klima, Miljø og Biodiversitet
    1. Klimaforandringer
    2. Genbrug og Cirkularitet
    3. Friluftsliv
    4. Grundvandstigninger – Oversvømmelse nedefra
    5. Bæredygtig Energi
    6. Individualiseret Transportsystem
    7. Biodiversitet – vild med vilje
  2. Sociale og kulturelle forhold
    1. Den Unge Ældre 
    2. Kønsforskelle Land-By 
    3. Nyt Uddannelsessystem
    4. Ligestilling og Feminine Værdier
    5. Urbanisering
    6. Mod-Urbanisering
    7. Dele frem for at Eje 
    8. Minimalisering – Slow & Simpel Living – Tiny Houses
    9. Smart Alting – Kunstig Intelligens
    10. Cirkulær Økonomi – Donut Økonomien
    11. Fremtidens Fællesskaber – Den Nye Frivillighed
    12. Samværets Nye Former – Online Møder
    13. Demokratisk Underskud
  3. Erhverv og økonomi
    1. Automatiseret Fødevarerproduktion
    2. Lokal Små-Skala Fødevarerproduktion
    3. 3D Printing – Hjemmeproduktion
    4. Hyperlokal Turisme
    5. Krypto Økonomi  – Lokal Økonomi
    6. Fremtidens Fleksible Arbejdsliv
    7. Forbundethed – Hyperkonnektivitet
  4. Partnerskaber
    1. Partnerskab – Samskabelse

 

Ad: 1 Klima, Miljø og Biodiversitet

Ad: 1.1 Klimaforandringer

  • Den helt store megatrend og drivkraft det næste årti er klimaforandringerne over en bred kam. Højere vandstand i verdenshavene, ekstremt vejr, immigration, ulighed og arbejdsløshed er nogle af konsekvenserne. Klimaforandringerne skaber nye lvsvilkår, men også nye erhvervsmuligheder. En helhjertet klimaindsats fra virksomheder, kommuner, regeringer og lokalsamfund kan ved udgangen af 2030 vise at være ikke bare en økologisk men også en økonomisk gevinst. For et lokalsamfund kalder det på en lokal mobilisering hvis man vil være med til at sætte sin egen bæredygtige dagsorden og udnytte mulighederne eller modvirke negative konsekvenser. Evnen til at omstille sig bliver vigtig for både den enkelte familie, virksomhed, institution og forening.
    • Hvad skaber klimaforandringerne mere af lokalt: Grønne energiløsninger, nye fødevarerprodukter uden kød, arbejdspladser inden for bæredygtighed, vild natur og biodiversitet, nabohjælp, lokale fællesløsninger, cirkulære økonomiløsninger, diakoni, affaldsordninger, katastrofer
    • Hvad får vi mindre af: Olie- og gasfyr, dieselbiler, engangsplastemballage, forudsigelighed

Ad: 1.2 Genbrug og Cirkularitet

  • Genbrugsbutikker overrendes ikke kun af mindre bemidlede pensionister, men også af de unge. Genbrug er ikke kun et modefænomen, det er også et bevidst forbrugsmønster hos de unge klimabevidste forbrugere. Et farvel til brug og smid væk-samfundet og velkommen til en cirkulær tænkning, hvor vi ­designer produkter til at bevare deres værdi så længe som muligt. Det vil reducere Danmarks materialforbrug med op til 50% har beregninger vist. Hvert år smider vi danskere ca. 400.000 tons storskrald ud, ex møbler – og en stor del af det ryger direkte til forbrænding, selvom det ikke fejler noget.
    • Hvad får vi mere af med genbrugstænkningen: Partnerskaber omkring ressourceløsninger, affaldssortering, genbrugsbutikker, bytte-skabe, kvalitetsprodukter
    • Hvad får vi mindre af: Køb-og-smid-væk kultur, plastik i naturen

Ad: 1.3 Friluftsliv

  • Hvad der startede som dyrkelsen af en sund sjæl i et sundt legeme i mellemkrigsårenes spejderbevægelse, fik efter 2. verdenskrig en mod-bevægelse. Der var først med ungdomsoprøret at friluftslivet igen vandt frem. Perioden fra omkring 1970 og frem til i dag karakteriserer vi sammenfattende som en periode, der er præget af institutionalisering af friluftslivet. Det startede med kollektiver på landet, ølejre, jogging, kanindræberkurser, aktiv ferie og miljøpolitiske organisationer. Idag er lysten til at bruge naturen organiseret af offentlige og halvoffentlige institutioner samt af kommercielle virksomheder. Der er samtidig sket en øget deltagelse i det uorganiserede friluftsliv, som i omfang sandsynligvis langt overgår det institutionaliserede friluftsliv. (Kilde 1, 2, 3)
    • Hvad giver friluftsliv mulighed for: Lokal turisme, tilflytning, branding, rekreation, nye aktive fællesskaber, naturstier, shelterpladser
    • Hvad giver problemer: Lodsejere, nedslidning ved overbrug, efterladt affald

Ad: 1.4 Grundvandstigninger

Oversvømmede kældre, sjaskvåde græsplæner samt huse, hvor soklen står under vand. På 30 år er grundvandet nogle steder steget en meter og det vil stige yderligere med op til 75 cm eller mere i løbet af de næste 50-80 år. Hvor grundvandet i forvejen står højt, vil der være fare selv ved en stigning på 20 cm, specielt hvor byerne samtidig trues af mere vand i åerne. På landsplan vil grundvandet ”kun” stige ca. 20 cm frem mod år 2100. Men en del steder vil det komme til at stå mindst 75 cm højere end i dag. Det vil betyde, at der er områder, hvor man ikke kan bygge, fordi grundvandet står for tæt på overfladen (Kilde 1).

  • Hvad vil øget grundvandsstand betyde: Ubeboelige områder, oversvømmelser efter skybrud, eroderede vejanlæg

Ad: 1.5 Bæredygtig Energi

  • Fortsatte fremskridt inden for sol-, vind-, geotermisk, vandkraft-, nuklear- og lokalnet vil føre os mod billig, rigelig og allestedsnærværende vedvarende energi. Prisen vil falde for både energien og lagringen. Overgangen til bæredygtig energi er blevet en kæmpe driver af nye produkter, men også nye fællesskaber. I kølvandet på den første bølge af andelsselskaber der opstod for  100 år siden med fælles energiforsyninger i hver landsby er ideen er nu vendt tilbage. Fælles fjernvarme og fælles solvarmeanlæg har ikke fået den store udbredelse endnu. Men det er måske et spørgsmål om tid.
    • Hvilke muligheder bringer den bæredygtige energi med sig lokalt: Fælles energiløsninger, udskiftning af olie og gasfyr
    • Hvad vil udfordre overgangen til bæredygtig energi: Individuelle løsninger, manglendestøttemuligeder, naboklager, solcellemarker, store vindmøller

Ad: 1.6 Individualiseret Transport

  • En bil står stille 96% af sin tid. Det er ikke særligt ressourcebesparende og i fremtiden vil selvkørende køretøjer og flyvende biler nemt kunne omdefinere vores persontransport. De vil også blve mere sikre at køre i. I løbet af det næste årti forventes de større byer at have et kollektivt transportsystem bestående af bil-as-a-service-flåde. Transportomkostningerne styrtdykker. Hvor du bor og arbejder og hvordan du bruger din transporttid, vil alt blive grundlæggende ændret. Børn skal ikke køres af forældre mere. Du kører heller ikke selv på arbejde eller ud for at handle ind. Du transporteres og bestiller transporten på en app. Denne metatrend drives af kunstig intelligens, sensorer, forbedringer af batterilagring og en allestedsnærværende forbundethed.
    • Hvad giver selvkørende transportmuligheder mere af: fritid, bosætning i landdistrikterne, leasede biler
    • Hvad får vi mindre af: Ejen bil, kontorhuse, busser

Ad. 1.7: Biodiversitet / Vild med vilje

  • Dagligt uddør der arter på jordkloden. Vores biodiversitet svinder ind år for år i takt med at befolkningstallet stiger og vores erobring og udrydelse af den vilde natur fortsætter. Der ser ud til at det ikke kan stoppe. men det skal stoppes. Ser man rundt i mange lokalsamfund er naturen også overvejende monokulturel. Det er svært at blande sig i en landsmands produktionsforhold, men man kan beskytte den natur der er tilbage, og den der er indimellem de kultiverede arealer og i de private haver. Det er på få år blevet en stor trend at lægge sim have om til vild natur med vilje. Det breder sig også til grøftekanter og langs offentlige arealer.
    • Hvad skaber øget biodiversitet mere af: mer natur, flere dyr, insekter, fugle og natur oplevelser, ukrudt, en nyt natursyn
    • Hvad kan irritere: En rodet natur, højt græs på plænen, flere insekter

Ad. 2: Sociale og Kulturelle Forhold

Ad. 2.1: Den Unge Ældre

  • Ved udgangen af 2020erne vil vi være næsten en milliard flere mennesker i verden primært p.gr.a. forlænget levetid. I Danmark vil de +60 være i overtal og de vil blive betegnet som ungdommelige. Man forventer næsten 300.000 (4-5%) flere danskere i 2030 og af dem er ca 150.000 over 80 år. Det betyder, at husholdningerne vil spare mere op, end de forbruger. Det kan hæmme væksten. Den købedygtige generation sætter langt større pris på bekvemmelige indkøbskanaler og bevæger sig kun når det har med oplevelser og underholdning at gøre. (Kilde 1, 2,) 
    • Hvad skaber den unge ældre mere af: Onlinehandel, nye boformer og boliger tilpasset de ældre, bekvemme oplevelser, IT-løsninger, der gør dagligdagen lettere, renovering af bygningsmassen.
    • Hvad får vi mindre af: Traditionelle butikskæder med fysiske butikker. Den lokale købmand forsvinder eller bliver mere et mødested, end en indkøbsmulighed. Flere hygsomme mødesteder.

Ad. 2.2: Kønsforskelle land/by 

  • Yderområdernes levedygtighed og sammenhængskraft  afhænger af en række udviklingstendenser. Ændrede levevilkår, stagnerende eller negativ økonomisk udvikling, nedgang i antallet af arbejdspladser (især i de traditionelle mandefag) samt ikke mindst affolkning. Det faktum, at kvinderne i højere grad end mændene flytter fra yderområder og ind mod byerne har givet anledning til begreber som ‘kvindeflugt’ og ‘kvindeunderskud’. Det er en megatrend der ses både globalt og lokalt her i Danmark. (Kilde 1, 2)
    • Hvad forstærker kvindeflugten: Enlige mænd på overførselsindkomst, forfaldne huse, misbrug, familier i opløsning
    • Hvad mindskes: Børnetallet, foreningslivet, sammenhængskraften

Ad. 2.3: Nyt Uddannelsessystem

  • Uddannelsessystemet står foran store omvæltninger presset af den nye teknologi, mis-match mellem indhold og arbejdsmarkedsbehov, aldrende befolkning, globalt udbud og nedskæringer. I Europa er op mod 50% af de indskrevne studerende på universiteterne fra Asien. Der er et pres mod at gøre uddannelserne mere individualiserede og projektbaserede. Efterspørgselen går mod et mere mesterlærer-agtige uddannelsessystem fremfor en standardiseret lærercentreret masselæring. Udflytningen af uddannelsespladser i Danmark efter flere års centralisering vil ikke ændre denne megatrend, men vil til gengæld kunne styrke de regionale uddannelsers nytænkning (Kilder 1, 2)
    • Hvad vil fremtidens uddannelsessystem betyde: Partnerskaber mellem skoler og lokalsamfund omkring ex projekter, en lille skole kan med online undervisning gøres uafhængig af geografisk nærhed, skolen er direkte med til samfundsudviklingen med nye mål ex Verdensmålsprojekter, nye faciliterende mesterlærertyper, skolen som ny lokal dynamo og kraftcenter, skole for alle aldre
    • Hvad mister vi: Skolen som lokalsamfundets daglige mødested

Ad. 2.4: Ligestilling og feminine værdier

  • Ovenpå #MeTo og sexisme debatten er ligestilling gået fra en hensigt til en reel bevægelse og slagkraftig megatrend. Industrisamfundets maskuline organisering og magtsystemer er i nedbrud og erstattes af et nyt paradigme med feminine værdier. Man har kaldt det den stille revolution hvor kvinder langsomt over de sidste 100 år har overtaget flere og flere centrale poster i samfundet. Kvinderne er frigjort fra afhængigheden af en mandlig forsørger. Flere og flere vælger singellivet, kunstig befugtning og boformer med venner frem for med partnere. Den negative side af denne megatrend ser ud til at være at ligestillingen får den modsatte slagside. Mænd bliver i stigende grad marginaliseret. Kvinderne er generelt bedre uddannede. Det er primært traditionelle mandejobs der automatiseres. Problemerne med enlige mænd i forfald er stigende (Kilder 1, )
    • Hvad vil mere ligestilling medføre: Opbrud i de vante kønsroller, flere kvindelige ledere og formænd, et følelsessamfund, mere fokus på bæredygtighed frem for vækst, flere singler, bofællesskaber
    • Hvad mister vi: de mandlige værdier, kernefamilien,

Ad. 2.5: Urbanisering

  • Ca 50% af verdens befolkning lever i byer og det tal forventes at stige til 70% i 2050. Urbanisering har været en del af det moderne industrialiserede samfund der har udviklet sig siden sidste halvdel af 1800 tallet. Danmark er det mindst urbaniserede land i Europa, men også det land der oplever den største urbaniseringsgrad i disse år. I Danmark opleves urbaniseringen både nationalt og regionalt. Flere flytter mod de to største byer, men også indenfor kommuner flytter man mod den nærliggende større by. Årsagen til urbaniseringen er bedre jobmuligheder og livsmuligheder (Kilde 1, 2, 3)
    • Hvad får vi med urbaniseringen mere af i landdistrikterne: ældre, lave huspriser, efterladte sårbare unge, usælgelige boliger,
    • Hvad får vi mindre af: Arbejdspladser, børnefamilier, busruter, butikker, offentlige institutioner

Ad. 2.6: Mod-Urbanisering

  • En mod-urbanisering er ved at indtræde og forstærket under corona pandemien. Store dele af befolkningen er begyndt at flytte væk fra de større byer. Særligt aldersgruppen 25-39 år flytter væk fra de større byer og ud i yder- og landkommuner. De 25-39 årige, flytter typisk ud med deres børn. Hvor urbaniseringen drev folk mod byerne p.gr.a jobmuligheder, ser det ud til at efter-corona-jobmarkedet opløser den tendens og der er opstået en mod-urbaniseringen. (Kilde 1, 2)
    • Hvad giver mod-urbaniseringen mere af: Børnefamilier, ressourcestærke tilflyttere, fornyet fællesskab, skattegrundlag, nye boformer, hjemmearbejdende, hjemmegående med børn, flerfamiliehuse, lokale arbejds fællesskaber, pendlere, liv i landsbyen.
    • Hvad får vi mindre af: usælgelige huse,

Ad .2.7: Dele Frem For At Eje

  • Unge fra 16-39 tænker i stigende grad på at leje eller dele deres ting end i at eje dem. At dele er blevet en megatrend for dem. De forrige generationer er vokset op i – eller rettere vokset ud af – et mangel samfund. De sidste hundrede år har vi kæmpet os ud af en mangel på alting, bla også mad. Derfor gav det sikkerhed og pressige at eje. Jo mere  og større, jo bedre. Sådan er det ikke mere. Vi er på vej ind i et overflodssamfund og specielt den næste generation føler ikke samme behov for at eje. De tænker mere på at det vigtige er at have adgang til det man har brug for lige nu. De har ikke behov for at gå og vedligeholde eller lagre ting til senere brug. Fra 2010 til 2020 er antallet af unge der lejer istedetfor at eje en bolig, steget med 50%. Ligeledes er der opstået et marked for udlejning af bla tøj, cykler, smykker, computer, trailer, plæneklipper, vaskemaskine, møbler og meget meget mere. (Kilder 1, 2, 3, 4, 5)
    • Hvad giver dele tænkningen mere af: lejeboliger, fælles grej-banker i landsbyen, nabo-fælles-ejerskaber, dele transportmuligheder, lån-din-ting-ud-til-andre-ordninger,  mobilitet og boligskift, udlejninger af værelser/huse/biler, andels-organiseringer
    • Hvad får vi mindre af: frivillige i foreningerne, stuvende fyldte loftsrum og annekser, hver sin trailer og planeklipper,

Ad. 2.8: Minimalisering – Slow&Simpel Living – Tiny Houses

  • Kompleksiteten i samfundet stiger. Løsninger disruptes nærmest, før de bliver implementeret. Alt er midlertidigt og agilt. Som en modtendens mod forbrugerisme, arbejdsnarkomani og stress er der vokset en søgning efter mening og tid frem. ‘Work Life balance’ og autenticitet er vigtigere end karrieretillæg og smarte titler. Landdistrikterne ses som et væsentligt svar på denne trend. At komme tættere til naturen og med i et landsbyfællesskab appelerer til dem der søger et mere simpelt og sammenhængende liv. Nye landsbysamfund er skudt op de sidste 20 år omkring et tema eller en ide, ex. økologi, selvforsyning, permakultur, andelstanken, bæredygtighed, olle-kolle, demens mm. Senest ses en voksende bevægelse omkring ideen om et minimaliseret materialt liv i tiny-house bevægelsen.
    • Hvad giver minimalisering mere af: Nye landsbysamfund i tilknytning til eksisterende landsbyer, lejebo muligheder, mobile tiny-houses, grupper/foreninger der søger bo-muligheder sammen, udstykninger omkring fælleshuse og fællesarealer, hjemmegående
    • Hvad giver det mindre af: parcelhusudstykninger, stor gæld

Ad. 2.9: Smart Alting – kunstig intelligens

  • Først var det din telefon. Så blev det dit ur og din bil. Snart er det hele dit hjem. Alting bliver smartere og fremtiden flytter med sin kunstige intelligens bogstaveligt ind. Førhen var du nødt til at tænde og slukke lyset på kontakten, men ikke længere. Jo smartere dit hjem bliver, jo mere kan du styre fra din telefon eller endda dit ur. Et smart home eller ”connected home” er en betegnelse for et hjem, hvor flere enheder er forbundet via netværk, og derfor kan fjernbetjenes eller automatiseres. Med et smart home kan du meget mere end bare at se vejret og tænde musikken og lyset på telefonen. Et smart hjem er også et bæredygtigt hjem der styre ressourceforbruget og din døgnrytme. Du vil være i kontakt med dine naboer, din arbejdsplads, din kommune, din familie.
    • Hvad får vi mere af med smarte ting: Forbundethed med hinanden, ting, digitale tidsrøvere, mistet styring over eget liv, ny sammenhængskraft, tryghed, singler
    • Hvad får du mindre af: Håndarbejde, overvejelser du selv skal tage, borgere der er overladt til sig selv, ensomhed, sanselighed

Ad. 2.10: Cirkulær Økonomi – Donut Økonomi

  • Det har taget lang tid at bryde den vante økonomisk lineære tænkning, men et cirkulært alternativ har nu fået sin metafor og sit narrativ i form af en donut. Den ring i midten af donutten er den plads, menneskelig aktivitet har at udspille sig i, hvis den skal være i overenstemmelse med sociale og miljømæssige behov. De sociale behov er defineret ved de 17 verdensmål, mens miljøet har udgangspunkt i forståelsen af “planetary boundaries,” grænser som ikke må overskrides, hvis det naturlige miljøs sundhedstilstand skal være bare nogenlunde. Den donut-økonomiske model minder meget om BLUPs bryllups lagkage. (Kilde 1, 2, 3)
    • Hvad vil cirkulær (donut) økonomi føre med sig: Effektuering af de 17 verdensmål, fokus på bæredygtighed og ikke vækst, afbalanceret udvikling, bæredygtighed
    • Hvad vil vi få mindre af: overforbrug, stress og jag

Ad. 2.11: Fremtidens Fællesskaber – Den Nye Frivillige

  • I gamle dage var fællesskaber som regel forankret i en forening omkring tre elementer: fælles aktivitet, fælles sag og fælles lokalitet. Dette forhold har ændret sig. I dag findes mange fællesskaber, hvor man ikke nødvendigvis deler både sag, aktivitet og lokalitet, men måske kun deler et eller to af de tre elementer. De er heller ikke nødvendigvis organiseret i en forening. Ca 50% af danskerne er frivillige på en eller anden måde. Den procentdel er ikke faldende, men fordeler sig med de fleste blandt seniorerne og de unge. De to grupper er dog frivillige på hver sin måde. Hvor seniorerne driver de traditionelle foreninger, engagerer de unge sig ofte i midlertidige sager, med et globalt perspektiv. Den nye frivillige har ikke noget imod at sætte aktiviteter ignag der også ska
    • Hvad bringer den nye frivillighed med sig: Stærke netværk der kan flytte en dagsorden hurtigt, stort og vidtrækkende engagement, blanding af digitale og analoge fællesskaber,
    • Hvad mister vi: Den traditionelle generalforsamling, den genkendelige rutineprægede ugentlige foreningsaktivitet, folk der stiller op til bestyrelsesposter, ulønnede instruktører

Ad. 2.12: Samværets Nye Former – Online Møder

  • Et boom i online møder er nok det mest mærkbare skifte corona pandemien har medført . Omlægningen blev i første omgang drevet af skoler og virksomheder, der havde brug for at holde driften kørende på de nye præmisser. Men onlinemøder har bredt sig til alle livsfare. De føres an af mødeplatforme som Zoom, Meet, Teams og Skype men der dukker en underskov af alternative tilbud op som er ligeså interessante. Ex clubhouse og wonder der udvider mødefaconen, men også de gammelkendte YouTube, Facebook og Vimeo udvider med livestreaming, onlinemøder og konferencer. Vi har i mange år eksperimenteret med online mødeplatforme til ex web-lægekonsultationer, læringsplatforme, internationale web konferencer mm men nu er den megatrend slået voldsomt igennem og vil for altid ændre vores samtaler, samvær og samfund.
    • Hvad skaber online møder mere af: internationiserede forbindelser, skærmafhængighed, faciliteter til hybridmøder, online borgermøder, online generalforsamlinger, blanding af lokal og global konnectivity, ophævelser af tid og rum, nye forretningsmodeller.
    • Hvad får vi mindre af:  fri tid, fysiske møderum, transporttid

Ad. 2.13: Demokratisk Underskud

  • De seneste 10 år er protestbevægelser eskaleret rundt om i verden. Og den største stigning er sket det seneste år. Demokratiet gik ikke under med Trump, men spørgsmålet er, om demokratiet går i stykker på måder, vi ikke kender idag? Vil demokratiet bare stille holder op med at virke? Demokratiets udfordringer er idag anderledes end de var i de yngre år: Folkeoplysning som bevægelser har ingen folkeoplysende kamp at føre, de store katastrofer (bla. klima) er blevet for diffuse for demokratiet at håndtere og endelig udfordres demokratiet af den hastige udvikling i informationsteknologien. I Danmark er tilliden til politikkerne styrtdykket op til coronapandemien. Den steg kraftigt i starten af pandemien, men er igen styrtdykket efter et lille år med restriktioner. I lokalsamfundende praktiseres demokratiet i de traditionelle frivillige foreninger og bestyrelser. Her opleves engagementet også som stærkt dalende. Specielt det der kan benævner som det representative aspekt er svigtende, bla. ikke stor deltagelse i generalforsamlingerne.  (kiler 1, 2, 3).
    • Hvorfor er demokratiet en vigtig sag i lokalsamfundet: Giver medindflydelse, sikre sammenhængskraften, modvirker destruerende oprørsbevægelser,
    • Hvad mister vi med et demokratisk underskud: de frivillige foreningerne, at alle synspunkter høres og tages med i overvejelserne, representation,

 

Ad 3: Erhverv og Økonomi

Ad. 3.1: Automatiseret Fødevarerproduktion

  • Siden traktoren fordrev hestene i landbruget har en øget mekanisering konstant omformet landbruget men kunnet bibeholde den familieejede lokalttilknyttede produktionsenhed. Nu er det traktorernes tur. I fremtiden vil traktorerne erstattes af droner og selvkørende robotter. Ligeledes vil en del af planteproduktionen blive afkoblet jorden og kunne flyttes ind i højhuse, altaner, containere og kunne printes ud på en 3D printer. Med alternative udnyttelser af dyregødningen og udfasningen af store dele af mælkeproduktionen vil bindingen mellem dyreproduktion og jordtilliggende kunne ophæves. Dermed er det traditionelle landbrug en saga blot (Kilder 1, 2).
    • Hvad vil automatisering af føddevarerproduktionen medføre: On-demand-fødevarerproduktion, bæredygtig fødevarerproduktion, reduceret pesticidforbrug, renere grundvand, biodiversitet i markerne, marker omlagt til natur
    • Hvad mister vi: Den lokale landmandsfamilie, landbokulturen, store traktorer på vejene, grisen til grilstegningen, den lokale mælkeleverandør, det selvskrevne lokale udflugtsmål, lugtgenerne

 Ad. 3.2: En Lokale Små-Skala Fødevarerproduktion

  • I længere tid har de store fødevarerbrands været udfordret af de små brands. Kunderne efterspørger i stigende grad renere, autentiske, veganske, sporbare fødevarer uden klimaaftryk, med en lokal identitet. Denne megatrend rammer kraftigt i Danmark der igennem mange år har centraliseret og standardiseret sin fødevarerproduktion, men megatrenden er også global.
    • Hvad vil små-skale lokale fødevarerproduktion rumme af muligheder: Fælleshaver i landsbyen, nye lokale arbejdspladser, nye fælles boligformer med integreret fødevarerproduktion, holder liv i landbrugene, lokal turisme
    • Hvad er problemet: Svært at leve af, fødevaresikkerhed

Ad. 3.3:  3D Printning – Hjemmeproduktion 

  • De første 3D printere kom for ca 10 år siden og har siden været i voldsom udvikling. Man kan idag printe små og store produkter ud med næste 400 forskellige råstoffer, lige fra chokolade til beton og jern. Fremtidens 3D printer er at sammenligne med mange fabrikker samlet et sted. Støbeformene er designs du downloader eller selv designer og råvarerne ligger i tråd-ruller. Om du mangler en ny termostat til din radiator, et hjerte eller et  nyt udhus, kan det printes fra en 3D printer der kan stå i dit køkken. Eller du kan bestille udprint i landsbyens fælles printhal/workspace. Vi ser 10 frem i tiden, men det bliver en megatrend der får indflydelse på hele vores produktionapparat (Kilder 1, 2, 3, )
    • Hvad skaber 3D printing mere af: Nye lokale virksomheders muligheder, lokal produktion, individualiserede produkter, fælles produktionsanlæg
    • Hvad skaber den mindre af: Traditionelle produktionsvirksomheder, out-sourcing af arbejdskraft,

Ad. 3.4: Hypelokal turisme

  • En megatrend for turismen er autencitet, nærhed, lokalitet og oplevelser. Coronatiden fik den lokale turisme til at boome og det forventes ikke at være en kortvarig trend. Mange lokalsamfund i landdistrikerne har alle muligheder for at tilbyde sig her. Bondegårdsferie, bed&breakfast, gårdbutikker og gallerier har i mange år været de lokale tilbud der har knyttet sig til de lokalt søgende turister. Med nye digitale formidlingsmuligheder og partnerskaber mellem store og små turist destinationer vinder nu den hyperlokalt orienterede turisme frem, der vil have mere af det autentiske og lokale. Kilder 1, 2)
    • Hvad giver hyperlokal turisme mulighed for: Nye arbejdspladser, tilflytning, udnyttelse af fysiske og naturmæssige ressourcer
    • Hvad bliver problemet: Overrendte steder, nedslidning, de ikke lokale aktører overtager styringen og engagere sig ikke lokalt, man er ikke gearet til et stort ryk-ind

Ad. 3.5: Krypto valuta – lokale valutaer

  • I flere år har mange lokalsamfund leget med ideen om at skabe en lokal valuta for at styrke fællesskab og lokal handel. Mulighen er nu opstået med krypto valutaen, også kaldet Bitcoin. Den har de sidste 10 år udviklet sig stille og roligt og haft sine op og nedture, men det ser nu ud til at coronaen får sparket den igang igen. I 2021 er den ekskaleret og er begyndt at komme ud af sit kuvøse stadie. Overfor lokalsamfund er krypto valuta blevet kaldt den nye genopdagelse af andelsbevægelsen. Krypto valuta kan blive en lokal valuta der handles lokalt på lokale betingelser og virke som en decentral selvledende organisation. Måske ikke svært at forstå potentialet i, men svært at forstå indholdet i. Under alle omstændigheder værd at holde øje med (Kilde 1, 2, 3, 4).

Working at home

Ad. 3.6: Fremtidens Fleksible Arbejdsliv

  • Nedlukningen af Danmark under Coronaudbruddet har krævet stor fleksibilitet og omstilling på stort alle områder i den offentlige og private sektor. Mange har arbejdet hjemme, nye mødeformer har været nødvendige, lige som nye samværsformer er opstået. Spørgsmålet er, hvordan de erfaringer, vi allerede har gjort i den forbindelse, får indflydelse, når samfundet igen bliver normalt? Mange analyser før corona har påpeget en stigning i antallet af freelancere og man har forventet at der allerede i 2040 ville være op mod 40% af arbejdsstyrken der arbejdede som freelancere. Den mere fleksible arbejdsform under coronaudbruddet har i alle målinger skabt øget effektivitet, selvom arbejderne har skullet forvanlte tiden selv i hjemlige rammer. Kombinationen af flere hjemmearbejdspladser, et opbrud i den vante 8-16 arbejdstid og en øget løs tilkobling til arbejdsmarkedet skaber nye behov som skal dækkes i lokalsamfundet (Kilde 1)
    • Hvad skaber det fleksible arbejdsliv mere af: Hjemmearbejdspladser, behov for socialisering i nærmiljøet, lokale HUBs og fælleskontorordninger, internetdækning i alle yderområdet, mulighed for at motionere i nærmiljøet.
    • Hvad får vi mindre af: Traditionelle kontorhuse, transporttid, kollektiv transport

Ad. 3.7:  Hyper-Konnektivitet

  • Vi fortsætter en global forbinding af alle og alt, til ultra-lave omkostninger. Implementeringen af ​​5G plus lanceringen af ​​en lang række globale satellitnetværk giver mulighed for en allestedsnærværende forbundethed. Denne metatrend er drevet af flere faktorer som billige satellit opsendelser, hardwareudvikling, 5G-netværk, kunstig intelligens og kraftigere computerkraft. Vi har været vandt til at kunne komme i kontakt med hinanden via sociale medier, telefon og mails. Med andre ord noget vi selv aktivt gjorde. I fremtiden vil ikke skulle kontakte nogle, men vi vil konstant være i kontakt med hinanden.
    • Hvad giver hyper-konnektivitet mere af: verden føles mindre, arbejdsmuligheder overalt, din landsby bliver hele verden,  global-lokal verdensbillede (glokalitet), digitale globale venskaber, globale markedspladser, big-brother-watching,  kunstig intelligens der forudser dine handlinger
    • Hvad giver det mindre af: sanseligt samvær, kernefamilier, lokale handler og relatione

 

Ad. 4: Partnerskaber og Samskabelse

  • Globaliseringen, digitaliseringen og den stigende kompleksitet i samfundet har de sidste 20 år udviklet det vi kan kalde det nye innovationssamfund. At være i konstant udvikling for at kunne overleve som organisation kræver konstante input af nye ideer, ressourcer og kompetencer. Det er derfor nemmest at være innovativ hvis man deler sin viden og indgå partnerskaber, sige som man gjorde da det modernesamfund blev skabt på basis af foreninger og andelstænkning. Sammen kan vi mere. Det er et nyt paradigme (tænkemåde) der bryder med industrisamfundets tænkemåde hvor det gav magt at have mere viden og personligt eje mere end andre.  I et lokalsamfund vil det konkret betyde at organisationer og initiativtagere åbner sig og søger samarbejdspartnere om udvikling af enten eksisterende aktiviteter eller nye projekter. At kirken, skolen, idrætsforeningen, smedjevirksomheden mm sætter sig sammen og lærer hinanden at kende for at se mulige snitflader og muligheder for at hjælpe hinanden og evt samarbejde om nye initiativer. (Kilder 1, 2, 3, )
    • Hvad får vi mere af ved at indgå lokale partnerskaber: Bibeholder og skaber nye arbejdspladser, nye udviklingsmuligheder, flere og større projekter, selvledelse, bæredygtigt og resiliente lokalsamfund,  sammenhængskraft, styrke til at samarbejde med eksterne parter udenfor lokalsamfundet som ex kommunen, nytænkning af det traditionelle, BLUPs 17 landsbymål.
    • Hvad får vi mindre af:  Det vi plejer, usikkerhed om fremtiden, skolelukninger, tomme bestyrelsesposter