Fra Verdensmål til valg af Landsbymål

Når man har skabt visionen for en bæredygtig fremtid – ” Vision 2030″ – så skal man som det næste vælge en række mere kortsigtede landsbymål at arbejde udfra.

FNs 17 Verdensmål, også kaldet bæredygtighedsmålene, er verdens fælles plan for, hvordan vi skaber en bæredygtig udvikling i verden.

Til de 17 verdensmål er tilknyttet 187 delmål, som vi i det nærværende har omsat til en række spørgsmål i stedetfor delmål. Spørgsmålene skal være med  til at sætte en idegenerering igang så I kan odvælge og formulere Jeres egne landsbymål.

LANDSBYMÅL modellen

Vi har inddelt de 17. Verdensmål i 4 kategorier med inspiration fra ‘Bryllupslagkagen’, som er udarbejdet af  Stockholm Resillient Centers

Vi har tilpasset deres model – og udviklet LANDSBYMÅL modellen.

Vi har desuden hentet inspiration fra  Vores Mål, der er det officielt danske forsøg på at beskrive Verdensmålene som nationale mål for Danmark. Her angives indikatorer for hvert Verdensmål og en vurdering fra Danmarks Statistik på, hvor langt vi er. Altså en form for kortlægning, på nationalt plan. Ingen har dog før forsøgt at omsætte Verdensmålene til et kortlægningsredskab for et mindre lokalsamfund.

 

LANDSBYMÅL modellens 4 lag i lagkagen:

  1. Biosfæren 
  2. Samfundet 
  3. Økonomi 
  4. Partnerskaber 

Det funderende lag er Biosfærenklima, miljø og biodiversitet – alt det som er grundlaget for livet på jorden. Oven på dette ligger Samfundet med alle vores sociale og kulturelle behov. Oven på dette igen har vi Økonomien, med erhverv, jobs og infrastuktur, som er afgørende for, at vi kan holdegang i vores aktiviteter. På toppen af kransekagen er partnerskaber, der sikre at vi får handling bag ordene og nået nålene.

Hvordan kan I som styregruppe griber sådan et valg af landsbymål an?

FNs Verdensmål er tænkt som et ledelses- og udviklingsværktøj for en bæredygtig udvikling og ikke som et mål tyranni. Med LANDSBYMÅLs modellen definere vi altså en spørgeramme og ikke selve målene. Målene skal I selv udvælge og tage ejerskab til.

Vi kan forestille os to måder (A og B) man kan arbejde med valg af landsbymål.

A: Mulig fremgangsmåde som FORBEREDELSE  til Fremtidsværkstedet:

  1. Styregruppen udvælge en række LANDSBYMÅL, enten sammen med borgerpanelet på en online workshop eller selv, ifm et styregruppemøde. Vi foreslår at I udvælger de mest interessant, perspektivrige eller relevante landsbymål udfra bryllupslagkagens iddelinger, feks. 1-2 landsbymål fra hvert af de 4 niveauer i bryllupslagkage. Dvs ialt 4-7 landsbymål, hvor den øverste (Partnerskaber) er givet, da der kun findes et landsbymål øverst oppe.
  2. Styregruppen præsentere de valgte landsbymål på fremtidsværkstedet og lægger op til idegenerering indenfor de valgte landsbymål 
  3. Indenfor hver af de 4-7 landsbymål, etableres projektrupper som arbejder med design af en handlingsplan for realisering af landsbymålet.

B: Mulig fremgangsmåde SAMMEN med  til Fremtidsværkstedet:

  1. Styregruppen forberedet en præsentation af Vision 2030 på fremtidsvrkstedet og en præsentation af de 17 verdensmål.
  2. Efter en dræftelse og samtalesalon omrkign de 17 verdensmål vælges der 4-7 verdensmål som ramme for en efterfølgende idegenerering. 
  3. Indenfor hver af de 4-7 landsbymål, etableres projektrupper som arbejder med design af en handlingsplan for realisering af landsbymålet.

 

Nedenfor listes de 17 verdensmål op. De 17 verdensmål er inddelt i 4 kategorier ala lagkagen. Første biosfæren, dernæst samfundet, så økonomien og til sidst partnerskaber.

Indenfor de 4 kategorier er der listet hhv 6, 6, 4 og 1 verdensmål. Verdensmålene er suppleret af en række spørgsmål, som skal være med til at sætte kreativiteten, indsigten og formuleringen af egne landsbymål igang. Hvert landsbymål bliver på den måde linket til et verdensmål og bliver til et selvstændigt lokalt udviklingsprojekt.

 

  1. Biosfæren (klima, miljø og biodiversitet)
    1. Affald og forbrug (#12): 
      1. Er der tiltag til minimering af madspild, ex skalde ordninger, deling af lokal overproduktion/indkøb, kompostering  o.lign.?
        • Lokal data indsamling
      2. Hvordan håndteres affaldet, ex kommunale affaldsordninger, lokale opsamlingssteder, fælles affaldsarrangementer, årlige affaldsindsamlinger langs veje osv?
        • Mange affaldsselskaber vejer affald ved afhentning uden dog at bruge data til noget. Hvordan ligger I i forhold til resten af kommunen? 
        • Lokal viden om ex årlige affaldsindsamlinger
      3. Nogle særlige initiativer ift. nedbringelse af affald og forbrug? F.eks. fælles indkøbsordninger? ‘Grej-bank’ hvor maskiner og værktøj deles? Initiation ift. reparation og genanvendelse?
        • Lokale data indsamling
    2. Klimaindsatsen (#13):
      1. Er der et beredskab i tilfælde af klima- og naturkatastrofer som oversvømmelse, pandemier, orkaner o.lign.
        • Tag evt udgangspunkt i hvordan I  håndteret COVID-19 som lokalsamfund?
        • Er der lokale ressourcer der kan trækkes på i tilfælde af snestorm, ildebrand, oversvømmelser
      2. Hvordan er kloakeringen dimensioneret ex. ifm. skybrud.
        • Lokale data indsamling, interview
      3. Er der en lokal strategi for bæredygtighed som tager afsæt i en kommunal bæredygtighedsstrategi?
        • Find ud af hvilken strategi for bæredygtighed din kommune har.
      4. Er der lokale oplysning/undervisning i muligheder for at nedbringe udledning af CO2? 
        • Undersøg hvad kommunen har af informations kampagner ifm udfasning af olie/gasfyr
        • Har I i lokalt regi haft informationsmøder om energi, bæredygtighed, klima eller lign.?
      5. Se også landsbymål #11 Bæredygtige Lokalsamfund om transport og affald samt landsbymål #7 Energiformer om opvarmning, oliefyr mv.
    3. Det lokale hav (#14): (fysiske tilstand, groet til, rettet ud)
      1. I hvilken tilstand er de lokale vandløb som afleder til havet?
      2. Hvem der passer og tilser vandløbene. Er de private eller kommunale? 
      3. Hvilken fysisk tilstand er jeres vandløb? Er det rettet ud eller groet til?
      4. Er vandløbene forurenede? Udledes der spildevand fra husholdninger eller industri?
        • Kommunen ligger inde med data. 
        • Spørg evt. lystfiskere om deres oplevelser med vandløbenes tilstand.
    4. Biodiversitet (#15):
      1. Hvor vilde er I? På det offentlige fællesarealer, i de private haver og i landskabet omkring jer?
        • Århus Universitet har udviklet dette Scorekort  Med scorekortet i hånden kan du give byens grønne arealer en vurdering af, hvor naturvenlig den er ift. levesteder for forskellige arter.
      2. Skov og naturområderne: Hvor megen skov, moser, heder og enge er der i lokalsamfundet? I hvilken tilstand er naturarealerne? Er der igangsat initiativer til naturpleje, feks. afgræsning/slåning af enge, plantning af skov, naturnær skovforvaltning mv?
        • Spørg den lokale naturfredningsforening eller lign.
        • Spørg kommunen
    5. Drikkevand (#6):
      1. Tilledning: Hvor kommer drikkevandet fra? Hvor mange har private boringer? I hvilken tilstand er de lokale boringer?
        • Vandværket ligger inde med data.
      2. Afledning: Hvordan afledes regnvandet, lokal nedsivning eller fjernes det? Hvordan håndteres kloak vand? 
        • Kommunen/Forsyningsselskabet ligger inde med oplysninger.
      3. Overfladevand: Hvad er vandkvaliteten i lokalområdets overfladevand: vandløb, søer, gadekær? Hvordan passes og tilses vandløb, søer, gadekær? Har I lokale aftale og pasning? Hvilke lodsejere er involveret og hvad gør de?
        • Spørg kommunen.
      4. Grundvand: Er der der grundvands reservoirer i lokalområdet der skal beskyttes?
        • Spørg lodsejere, kommune, miljøstyrelse, landsboforening
    6. Bæredygtig energi (#7):
      1. Hvilke opvarmningskilder findes der lokalt, ex. fjernvarme, naturgas, olie, el, solceller mv?
        • Kommunen kan trække data fra BBR-registret. 
      2. Hvordan fordeler energiforbruget sig mellem individuelle og kollektive energiløsninger?
        • Egen vurdering, kunne evt være fælles fjernvarme, solcelleanlæg
  2. SAMFUND (sociale- og kulturelle forhold)
    1. Sårbarhed og omsorg (#1):
      1. Hvordan er lokalsamfundet karakteriseret mht. antal gamle, ensomme, sårbare og udsatte i lokalsamfundet. Hvordan fordeler procenten af forskellige befolkningsgrupper sig?
        • Indsaml data dels fra kommunen, plejecentre, sundhedspersonale, kirke og andet lokalt kendskab.
      2. Er der lokale instanser, grupper, netværk, kirker o.lig. som yder en frivillig lokal indsats overfor den sårbare gruppe af borgere?
        • Træk primært på det lokale kendskab, evt også nærliggende frivillighedscentre, kirker, aftenskoler, foreninger.
    2. Sundhed og trivsel (#3):
      1. Hvordan er trafiksikkerheden? Er det en tryg by at færdes i for byens bløde trafikanter?
        • Indhent data både fra kommunen, samt Jeres eget kendskab.
      2. Hvor langt er det til sygehus/læge?
        • Visualiser afstandene på et kort
      3. Kan der siges noget om den generelle sundhedstilstand blandt lokalbefolkningen, mht ernæring, rygning, alkohol, stofmisbrug og motion?
        • Rygning, ernæring og motion hænger ofte sammen med omgangskreds, nærliggende aktivitetstilbud, evne til at motivere og involvere andre og. lign.. Derfor vil en afdækning af, hvordan man lokalt bliver påvirket af rygestop, madlavning, sund mad apostle, bevægelsestilbud være relevant at se på fra et helikopterperspektiv.
        • Fokusgruppe
    3. Uddannelse og folkeoplysning (#4): 
      1. Kan der siges noget om lokalbefolkningens generelle uddannelsesniveau?
        • kommunen ligger inde med data
        • Spørgskemaundersøgelse kan  afdække fordelingen
      2. Den lokale kultur? Er lokalbefolkningen af historiske grunde præget af landbokultur, arbejderkultur, akademikerkultur, ungdomskultur eller andet, som har indflydelse på befolningssammensætningen og uddannelsesniveauet?
        • Lokale data indsamling via fokusgruppe, interview, spørgeskema.
      3. Hvordan har de unge adgang til at tage uddannelse, både grundskole 0-9 kl, men også vuggestue, børnehave, gymnasie og erhvervsuddannelser?
        • Evt et kort der viser de uddannelsessteder eller uddannelsesbyer.
      4. Er der unge i lokalsamfundet som mistrives og ikke kommer uddannelses- eller jobmæssigt videre?
        • Egen data indsamling eller kendskab.
        • SSP fra kommunen 
      5. Er der en form for lokal folkeoplysningsaktivitet der har til formål at danne og inspirer lokalbefolkningen, ex. aftenskoler, foredragsforeninger, studiekredse?
        • Lokalt kendsskab
        • Kommunalt overblik over lokale foreninger og aktiviteter
    4. Ligestilling mellem kønnene (#5):
      1. Er der kønsopdelte aktiviteter i lokalsamfundet, ex herre- eller kvindeklubber, madlavning for mænd, gymnastik for kvinder et.cet.?
        • Lokal kendskab og ddataindsamling
      2. Har man forholdt sig kritisk til ligestilling i lokalsamfundet.
        • Egen vurdering, evt. har der været afholdt debatmøder eller foredrag om #MeTo debatten, sexchikane eller lignende?
        • Spørgeskema og fokusgruppe interview
    5. Bæredygtigt lokalsamfund (#11): 
      1. Har I boliger af en ordentlig kvalitet til overkommelige priser?
        • Ejendomsmæglere
      2. Findes der små lejeboliger af god kvalitet til rimelige priser, så man kan blive boende selvom man bliver gammel eller skilt? Findes der et varieret tilbud af boformer, f.eks. bofællesskaber, familiehuse og mindre boliger?
        • Kommunale data
      3. Hvad er tilstanden af jeres huse? Hvor velholdt er landsbyen? Det gælder både offentlige arealer, veje, private huse og haver. Har I udfordringer med tomme eller nedslidte huse?
        • Egen vurdering og fokusgruppe interview
      4. Hvordan arbejder I med inklusion, f.eks. velkomst af nytilflyttere, fastholdelse, involvering?
        • Eget kendskab og spørgeskemaundersøgelse
      5. Hvordan er adgangen til grønne arealer, rekreative områder og frie mødesteder for både for børn, unge, ældre, familier og på tværs af generationerne? Er det etableret stier til nærtliggende naturområder? Hvordan bruges naturen af lokalbefolkningen? Hvor gode er kvaliteten af naturoplevelsen? Tænkes naturen ind i byen, så oplevelsen af at bo tæt på naturen styrkes?
        • Spørgeskema
      6. Er der en plan for, hvordan man i fællesskab håndterer lokale naturkatastofer ex, ildebrand, orkan, oversvømmelse, skybrud, snestorm?
        • Egen vurdering, se under klimaindsats
      7. Hvordan er mulighederne for transport ex adgang til offentlig og privat transport, fællestransport, særlige initiativer?
        • Egenvurdering, fokusgruppe og spørgeskema
      8. Tager jeres byudvikling hensyn til at passe på natur- og kulturarv i området ex. bygninger, oldtidsminder, landskabelige værdier ect.? Det gælder også vedligehold af huse, der har arkitektonisk, oplevelsesmæssig eller kulturhistorisk værdi.
        • Egen vurdering og spørgeskema
      9. Hvordan håndteres lokalsamfundets miljøbelastning mht affaldsløsninger, luftforurening (f.eks. fra brændeovne) og støjgener?
        • Egen vurdering og spørgeskema
      10. Inddrages I som civilsamfund i kommunens lokalplanlægning og forvaltning? Har I en lokal organisering, som håndterer dette?
        • Egen vurdering af hvor velfungerende et evt lokalrådet, borgerforening eller lign. er som talerør og representant for lokalsamfundet?
        • Spørgeskema
    6. Tryghed, stærke institutioner & foreninger (#16): Der skal sikres lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningsprocesser på alle niveauer. Med dette landsbymål sættes fokus på, hvordan og hvor den intern sammenhængskraft skabes og styrkes. 
      1. Tryghed: Er der anledning til at være opmærksomme på evt utrygge områder at færdes i? Udfordringer med mørke uoplyste områder. Problemer med uromagere og tyveri.
        • Nævn hvis I har specielle tiltag til fremme af den lokale tryghed, minimere kriminalitet, sorggrupper, nabohjælp o.lign.
        • Spørgeskema
      2. Transparens: Er de beslutninger der tages i lokalsamfundet på alles vegne, involverende og gennemskuelige? Er kommunen lydhør? Er lokalsamfundets beslutningsprocesserne repræsentative?
        • Giv en vurdering af, hvordan det nære demokrati fungere i lokalsamfundet, og hvor gode I er til at være åbne og inddragende i jeres beslutningsprocesserne. Se også under Bæredygtige Lokalsamfund
        • Giv en vurdering af, hvor god kommunen er til at være lydhør overfor jeres ideer og behov, – og inddrager jer i de beslutningsprocesser, der har med jeres nærområde at gøre.
        • Interview og spørgeskema
      3. Offentlige institutioner: Har I effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner?
        • Giv en oversigt over de offentlige institutioner I har. Hvor velfungerende er de? Hvor gode er I til at bidrage og være en del af lokalsamfundet?
        • Interview og spørgeskema
      4. Frivillige foreninger og fællesskaber: Hvad kendetegner det frivillige foreningsliv og det frivillige miljø I har i jeres lokalsamfund?
        • Gv en oversigt over hvilke frivillige foreninger og fællesskaber der findes i jeres landsby og omegn. Hvad er deres virke og bidrag til lokalsamfundet?
        • Giv en samlet vurdering af det frivillige miljø i lokalsamfundet. Hvor engagerede er I? Hvordan foregår rekrutteringen.
        • Interview og spørgeskema
      5. Mødesteder: Hvilke mødesteder findes der? 
        • Lav en liste over de formelle og uformelle mødesteder der findes.
        • Giv en vurdering af mødestedernes rolle i lokalsamfundet, popularitet, drift og tilstand.
        • Nævn de væsentligste arrangementer på mødestederne?
        • Interview og spørgeskema
      6. Kultur: Hvad kendetegner landsbyens kultur, og hvad er den kendt for? Hvordan er sammenholdet? Med kultur menes den ånd der hersker. Hvad er man stolt af eller kede af, hvad fungere eller fungere ikke, hvilket omdømmet har I som lokalsamfund, hvad virker tiltrækkende/frastødende?
        • Interview, fokusgruppe og spørgeskema
  3. Erhverv og økonomi
    1. Lokal fødevarerproduktion (#2): 
      1. Hvilken form for fødevareproduktion kendetegner Jeres lokalområde? Store, små, heltids, deltidslandbrug, konventionelt eller økologiske, intensivt, ekstensivt?
        • Kontakt de lokale lodsejere, de har som regel selv et godt overblik over deres kollegaer. Eller konsulenter fra landboforeningen.
      2. Har I fællesarealer med køkkenhaver, kogræsserlaug eller lignende?
        • Egen viden og spørgeskema
      3. Er der lokal afsætning fra lokale fødevareproducenter?
        • Egen viden og spørgeskema
    2. Glokalt erhvervsliv (#8):
      1. Hvordan ser den erhvervsmæssige sammensætning ud? Hvem er de væsentligste lokale virksomheder? Arbejder virksomhederne lokalt, regionalt eller globalt?
        • Interview, fokusgruppe, spørgeskema
      2. Har lokalsamfundet en strategi eller initiativer for erhvervsudvikling ex. lokal turisme, kontorfællesskaber, erhvervsnetværk, lokal afsætning af lokale fødevarer og lign.?
        • Interview, fokusgruppe, spørgeskema
      3. Findes der en indkøbsmulighed i jeres by?
        • Eget kendskab og spørgeskema
      4. Er der mulighed for fritidsjobs for de unge i lokalsamfundet?
        • Spørgeskema
    3. Digital infrastruktur (#9): 
      1. Hvordan er tilgængeligheden til internet og mobildækning?
        • Spørgeskema
      2. Hvordan er borgernes brug af og adgang til den digitale infrastruktur og kommunikation med lokalråd, kommune og eboks.
        • Spørgeskema
      3. Er der en høj grad af digital kompetence – eller er der store dele af lokalbefolkningen, der er hægtet af?
        • Spørgeskema
    4. Mindre ulighed i lokalsamfundet (#10): Dette landsbymål handler om lige adgang til de lokale ressourcer, som f.eks. bolig, lægehjælp, foreningsaktiviteter, IT og uddannelse. Det  gør mennesker i stand til at bidrage positivt til lokalsamfundet med overskud, arbejdskraft og engagement. Stigende ulighed bremser den personlige- og økonomiske vækst. Lighed er altså en god forretning. 
      1. Hvordan vil I betegne ligheden/uligheden i lokalsamfundet? Sammensætning af indkomstniveauer, befolkning, f.eks. etnicitet, kulturel baggrund, til- og fraflytning/fastboende, aldersspredning?
        • Spørg kommunen. Indikatorer kan f.eks. være lavere forventet levealder, børnene klarer sig dårligere i skolen – og der er flere psykiske syge i lokalområdet ift. landsgennemsnittet.
      2. Hvordan er adgangen til de lokale institutioner og foreninger? Har alle økonomisk lige adgang – eller diskrimineres der på anden måde mellem befolkningsgrupper/foreninger.
        • Giv en egen vurdering og spørgeskema
      3. Hvordan er muligheden for at flytte til og flytte fra området? Er det nemt er købe hus, nemt at sælge eller..? Er der boliger til salg eller mulighed for at købe grund? Indikere priserne på boligerne at kun købedygtige grupper har adgang til lokalsamfundet?
        • Ejendomsmæglerne og kommunen
      4. Har alle lige adgang til internettet og andre logistiske ting  Er der lagt bredbånd ind? Hvordan er mobildækningen?
        • se under digital infrastruktur
      5. Er der energiløsninger som dækker alle, eller differentieres der.
        • Egen vurdering og spørgeskema
  4. Handlekraftige partnerskaber (#17)
    1. Hvordan skabes der fælles fodslag og samarbejde mellem institutioner, foreninger, virksomheder, borgergrupper og projekter? 

      1. Er der en organisering der tager sig af samarbejdet på tværs af foreninger, virksomheder, offentlige institutioner? Hvilken organisation repræsenterer lokalsamfundet, borgerforeningen, lokalrådet eller lign? Hvor godt kendt og repræsentativ er det fælles samarbejdsorgan? Hvordan og hvem håndterer I den indbyrdes videndeling – og involvering af alle i nye initiativer, nye indkøb og nyinvesteringer, nye projekter?
        • Egen vurdering, fokusgruppe og spørgeskema
      2. Har I økonomi og ressourcer til at nå målene?  Hvad er lokalsamfundets evnen til at fundraise deres initiativer?  Er der økonomisk overskud i de forskellige foreninger?
        • Fokusgruppe og interview
      3. Er der samskabende aktiviteter med eksterne partnere?
        • Giv en vurdering af hvor udbredt samarbejdet er med kommunen, nabo samfundene, den nærliggende større by, finansieringsfonde, eller andre aktører uden for lokalsamfundet? (grønt felt i udvikling kapaciteten under design fasen)
      4. Er der kapacitets- og komptenceopbygning blandt de centrale aktører i lokalsamfundet? Er lokalrådsmedlemmerne trænet i landsbyledelse og lokalråds arbejdet? Sikre I at der er løbende vidensoverførsel mellem projekter, udskiftning af personer i bestyrelser, et.cet.?
        • Interview, fokusgruppe, spørgeskema
      5. Sikrer I at der arbejdes og informeres om hvordan lokalsamfundet kan blive mere bæredygtigt
        • Vurdering af kommunikationsmodel, samt feed back via spørgeskema
      6. Hvor langt er I med at sikre at der bliver fulgt op på BLUP’n, at den bliver fornyet i fremtiden og kommer til at virke efter hensigten?
        • Egen vurdering af organisationsplanen for fremtidens BLUP